Foredrag om reformationens teser

Beskrivelse

 


I anledning af 500-året for starten på den lutherske reformation er 25 fremtrædende danske kunstnere blevet inviteret til at reflektere over Martin Luthers opslag af de 95 teser på porten i Wittenberg i 1517, samt over reformationens betydning dengang og nu. Kunstnernes tanker er omsat til billedkunstneriske udtryk i forskellige medier som maleri, skulptur, installation og foto. 


Deltagende kunstnere er bl.a. Maja Lisa Engelhardt, Peter Brandes, Hein Heinsen, Christian Lemmerz m.fl.


Alle værkerne er nye og lavet specielt til udstillingen, der i perioden 27. maj til 27. august kan ses på Ribe Kunstmuseum senere på Museet for Religiøs Kunst, Lemvig og Fuglsang Kunstmuseum på Lolland for at slutte af i Wittenberg næste år. 


Kunstkritiker og forfatter, cand.mag. Lisbeth Bonde har været med til at samstille udstillingen og skrive tekst i en smuk bog om den. Tirsdag den 6 juni vil hun på VUC Syd i Haderslev med ord og billeder vist på storskærm føre os ind i kunstnernes opfattelse og oplevelse af reformationen med foredraget "Teser - danske samtidskunstnere i dialog med reformationen".


Der er fri entré. I pausen kan der købes drikkevarer kontant eller med Mobilepay.


Alle interesserede er meget velkomne.


Foredraget er arrangeret af Billedkunstrådet – Haderslev Kommune, og udstillingen er støttet af Reformationsudvalget, Haderslev Kommune.


 

Detaljer

  • Dato

    06.06.17: 19:00 - 21:00
  • Pris

    Gratis
  • Hvor

    Haderslev
    Chr. X's Vej 39
    6100 Haderslev
    Google Maps
fremtiden er din