Praktisk information til skolestart

Her kan du orientere dig om de praktiske detaljer for starten på skoleåret 2. januar 2016 for dig, som er ny på VUC Syd.
Der er flere ting, som vi håber, at du vil huske at medbringe, da de blandt andet er vigtige i forhold til at få udleveret den iPad, som du skal arbejde med i undervisningen.

Udlevering af iPad

På VUC Syd er undervisningen helt digital og tilrettelagt til iPad. Den er derfor dit vigtigste arbejdsredskab under uddannelsen. 

Som ny kursist får du udleveret en iPad ved opstart 2. januar. Men for at du kan få udleveret en iPad, er det vigtigt, at du medbringer følgende:

  • sygesikringsbevis
  • billedlegitimation
  • penge til at betale for administrationsgebyr (læs mere nedenfor)

Køb iPad til god pris eller lån den?

Du kan købe iPad’en på meget favorable vilkår, eller du kan vælge at låne den.​

Hvis du ønsker at købe iPad’en skal du betale et administrationsgebyr på 300 kr., samt 700 kr. i forskud, når du får iPad’en udleveret.
Går du på VUC i to år og betaler restbeløbet ved afslutning af dit uddannelsesforløb, betaler du i alt 1.875 kr. for iPad’en, og har dermed sparet næsten 2.500 kr

Til sammenligning betaler du i alt 1.200 kr. for at låne den i samme periode, så du kan altså købe den ved blot at betale 675 kr. ekstra.

Hvis du vælger at låne en iPad og aflevere den igen, når du er færdig med dit uddannelsesforløb, skal du betale et administrationsgebyr på 300 kr. pr. semester. Går du på VUC Syd et helt år, skal du således betale i alt 600 kr. for at låne udstyret. Beløbet opkræves på én gang, når du bliver tilmeldt.

Går du på FlowFactory, er priserne lidt anderledes. 

Yderligere informationer om køb og lån af iPad kan du finde her.

Apps

Du skal til undervisningen bruge en række apps på din iPad. Dem skal du selv betale for. Forvent udgifter til apps på ca. 3-400 kroner årligt.

Mødetid

Der er velkomst og introduktion for alle nye kursister mandag 2. januar kl. 8.30. For nye kursister vil de første par timer vil gå med introduktion, udlevering og opsætning af iPad, morgenbrød og rundvisning.
Kursister, der også gik på VUC Syd sidste år, møder til normal undervisning i forhold til deres skema for 2017.

Studiekort

Alle kursister skal have et studiekort. Du får dit ved kursusstart. Med studiekortet kan du få god rabat i Kulturcafé - men husk at tanke det op først. Det kan du gøre med dit dankort via kulturcafe.vucsyd.dk/ - du logger ind med den kode, som du også bruger til MitVUC. Koden hertil samt dit kursistnummer får du udleveret ved start.

Spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kigge i vores FAQ på vores hjemmeside eller tage fat i lærere og vejledere, når du er startet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!