På FlowFactory prøver eleverne tingene af

fremtiden er din

Valdemar Hejl Jensen fra København har en iværksætter i maven. Nu vil han prøve tingene af på den innovative hf-uddannelse FlowFactory i Haderslev.

- Jeg tror, at FlowFactorys form for uddannelsesmåde er noget for mig. Jeg kan lide den innovative tankegang, de lægger for dagen, med at vi som kursister får mulighed for at prøve tingene af i praksis.
Valdemar Hejl Jensen på 16 år er én af de mange elever, der her i august begynder på hf-uddannelsen FlowFactory i Haderslev. Han blev opmærksom på uddannelsen, da én af FlowFactorys projektledere, Troels Lærke, besøgte Valdemars efterskole i Højer.
- Bagefter har jeg besøgt FlowFactory og set, hvordan de nuværende elever arbejdede sammen med et rigtigt firma om virkelige produkter. Og jeg fik også oplevet, hvordan de i engelskundervisingen fik inkorporeret teknologi og projekterne i selve faget, fortæller Valdemar.

Godt iværksætter-gen

Selv har han et iværksætter-gen, han gerne vil dyrke. Han har allerede i 8. klasse sparet op til en 3D-printer, hvor han kunne arbejde med design af produkter, der kan tænkes ind som forbedringer i hjemmet.
- Jeg forestiller mig praktiske ting, der kan forbedres. Jeg kan lide at arbejde med industrielt design, siger Valdemar Hejl Jensen.
Fremtiden byder måske på en uddannelse til ingeniør, men lige nu handler det om den nære fremtid:
- Jeg glæder mig til at starte og finde nogle gode roommates, så det sociale også kan komme på plads i en ny by. Det skal nok blive spændende, fastslår han.

Valdemar Hejl Jensen

På vej til FlowFactory - Danmarks første projektorganiserede hf

FlowFactory

    • FlowFactory er Danmarks første projektorienterede 2-årige hf-uddannelse med fokus på digital teknologi, innovation og app-udvikling
    • FlowFactory samarbejder med 20 innovative partnervirksomheder, der stiller virkelighedsnære udfordringer til de kommende kursister
    • Der er plads til 50 kursister pr. årgang
    • Første årgang begyndte i 2016
    • Uddannelsen har til huse i et helt nyt kreativt læringsmiljø på Haderslev havn.
  • Troels Lærke
    Troels Lærke

    Lektor

    trl@vucsyd.dk
    tlf.: 73613252
    mob.: 29996068

  • Jakob Esben  Hansen
    Jakob Esben Hansen

    Lektor

    jeh@vucsyd.dk
    tlf.: 73613461
    mob.: 21795834