VUC Syd får ny bestyrelse

fremtiden er din

Signe Knappe bliver ny formand for VUC Syds bestyrelse efter H. P. Geil, der tidligere på året blev formand for KKR og i stedet skal stå i spidsen for kommunernes arbejde med den nye forberedende grunduddannelse (FGU). Den nye bestyrelse er valgt for en periode på fire år.

Der er i alt fire nye ansigter i VUC Syds nye bestyrelse, der i dag trådte sammen for første gang. Udover den nye bestyrelsesformand Signe Knappe drejer det sig om Mads Skau, Bent Holm Poulsen og Mikael Vig Kjærgaard. Fem medlemmer fortsætter fra den tidligere bestyrelse, heraf er en valgt ved selvsupplering, mens bestyrelsen i løbet af den kommende måned vil udpege sit sidste medlem ved selvsupplering.

Den nye bestyrelsesformand ser frem til opgaven. “VUC Syd er en vigtig del af det uddannelsestilbud, der skal være i vores landsdel. Den opgave glæder jeg mig til at løfte sammen med bestyrelsen, vores nye direktør og alle de dygtige medarbejdere, der hver dag gør en kæmpe indsats for at løfte den enkelte kursist og uddannelsesniveauet i vores fire kommuner,” siger Signe Knappe.

Bestyrelsens medlemmer vælges jf. vedtægten af en række organisationer og politiske organer, herunder KKR, Region Syddanmark samt lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, som alle spiller en vigtig rolle i den regionale arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. Derudover vælger kursister og medarbejdere hver to repræsentanter, hvoraf den ene har stemmeret. Endelig vælger bestyrelsen to medlemmer ved selvsupplering, heraf er den ene allerede valgt.

VUC Syds bestyrelse består pr. 1.5. 2018 således af følgende medlemmer:

  • Signe Knappe (ny bestyrelsesformand) - udpeget af kommunalbestyrelserne i regionen i forening (KKR)
  • Mads Skau (ny) - udpeget af Region Syddanmark
  • Bent Holm Poulsen (ny) - udpeget af Landsorganisationen i Danmark
  • Kim Anker Hansen (fortsætter) - udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening
  • Marita Geinitz (fortsætter) - 3F, valgt af den nye bestyrelse ved selvsupplering
  • Christian Herløv Skjøth (fortsætter) - kursistrepræsentant med stemmeret
  • Liv Zachariasen I Gong (fortsætter) - kursistrepræsentant uden stemmeret
  • Mikael Vig Kjærgaard (ny) - medarbejderrepræsentant med stemmeret
  • Elisabeth Simonsen Thomsen (fortsætter) - medarbejderrepræsentant uden stemmeret

Den sidste bestyrelsespost forventes besat ved selvsupplering inden for den kommende måned.

Yderligere spørgsmål:

Bestyrelsesformand Signe Knappe, telefon: 4022 5787