Sommerdimission på VUC Syd - tillykke til alle!

Der var smil, stolthed og glæde, da der fredag d. 23. juni blev afholdt dimission på VUC Syd. Dimission markerer en vigtig milepæl i deres liv. Med huen på hovedet og beviset på deres gymnasiale uddannelse i hånden har de ikke bare fået en masse muligheder for at læse videre.

De har også fået nye venskaber og oplevet et rart studiemiljø, som Mikkeline og Frederik var inde på i deres tale i Aabenraa. Her takkede de deres lærere for at gøre studielivet på VUC Syd spændende og interessant, og for at der ved siden af læring og uddannelse også var plads til udvikling og et godt socialt liv. De havde nemlig oplevet at gå i en god klasse, hvor den store aldersforskel og baggrund mellem eleverne ikke betød noget.

I Sønderborg stod eleverne Hella og Marc for en flot tale. Her kom de ind på, at de nu står med en uddannelse, som åbner for mange forskellige muligheder: videregående uddannelse, job og et bidrag til samfundet. De er klar til at erobre verden efter en rejse på VUC Syd, som de ikke ville have været foruden. 

Dimission bød traditionen tro på festtaler, uddeling af eksamensbeviser og lidt lækkert at spise og drikke til eleverne og de gæster, som de havde inviteret med til at fejre dagen.

Dimittenderne omfatter dem, som valgte at tage en fuld hf på to år, en hf-pakke eller en overbygning til hf, som giver adgang til universitetsuddannelser. Uanset deres valg har det krævet arbejde og vedholdenhed af dem at afslutte deres uddannelse - så der er god grund til at være stolt over resultatet. 

Se billederne fra alle afdelinger længere nede - scroll/tryk til siden for at se flere billeder. Du kan også se billederne her: Dimission 2023. Linket er aktivt til og med 30. juni 2023.

God vind til alle vores skønne elever og kursister, der nu drager videre.

Haderslev

Dimission 2023 Had 2L 2
Dimission 2023 Had 2
Dimission 2023 Had 2L
Dimission 2023 Had 3
Dimission 2023 Had 1

sønderborg

Dimission 2023 Son Alle Dimittender
Dimission 2023 Son Klasse 2P Sønderborg
Dimission 2023 Son Klasse 2O Sønderborg
Dimission 2023 Son Hf Enkeltfag
Dimission 2023 Son 4
Dimission 2023 Son 3
Dimission 2023 Son 1
Dimission 2023 Son 2

tønder

Dimission 2023 Ton 1

aabenraa

Dimission 2023 AAB 2S
Dimission 2023 AAB 2
Dimission 2023 AAB 1
Dimission 2023 AAB 4
Dimission 2023 AAB 3
Dimission 2023 AAB 5
Dimission 2023 AAB 8
Dimission 2023 AAB 6
Dimission 2023 AAB 7

Er du interesseret i at vide mere om uddannelserne på VUC Syd, så klik her: Uddannelser.

Du kan også tilmelde dig - book en vejledningssamtale.