Status på COVID-19 på VUC Syd (24.9.2020)

fremtiden er din

VUC Syd har torsdag d. 24. september modtaget besked om, at en hf-kursist på afdelingen i Sønderborg er konstateret smittet med COVID-19.

I samarbejde med den kommunale hygiejneenhed i Sønderborg har VUC Syd gennemført smitteopsporing efter myndighedernes anbefalinger. Resultatet er, at én yderligere kursist er sendt i selvisolation.

VUC Syd følger situationen tæt og er i løbende dialog med sundhedsmyndighederne for at minimere risici for yderligere smitte.

Samlet status

I alt er der siden d. 23. september konstateret to smittetilfælde med COVID-19 på VUC Syd i Sønderborg og ét smittetilfælde på VUC Syd i Aabenraa. 

I Aabenraa er 37 kursister og tre ansatte hjemsendt i selvisolation og til test d. 23. september. I Sønderborg er fire kursister hjemsendt i selvisolation og til test hhv. to d. 23. september og to d. 24. september.

I alt er 44 dermed sendt i selvisolation og til test. Alle berørte er direkte informeret instrureret i, hvordan de skal forholde sig. 

Læs også nyhed fra d. 23. september: VUC Syd sender 39 kursister og 3 ansatte i selvisolation.

Virtuel undervisning

I den periode, hvor hjemsendte er i selvisolation, foregår undervisningen virtuelt, og kursisterne skal stadig være studieaktive. 

 

Yderligere information:

Direktør Bente Lyck-Damgaard: 2999 6066