Fjernundervisning giver tid til familien

Når man har tre børn, arbejde og et ønske om at læse til pædagog, så er tid en mangelvare. Derfor valgte Anna Levke Behle at tage hf-enkeltfag på VUC Syd. 

- Fjernundervisning er en fantastisk måde at komme videre på, når man har børn. Jeg har meget bedre tid til mine børn og mit arbejde i børnehaven, for jeg kan lave mine opgaver til skolen, når det passer mig. Jeg er nemlig ikke bundet til at møde på skolen kl. 8.00-15.00 hver dag, siger Anna, der er 34 år og startede på hf for godt to år siden.

På fjernundervisning har eleverne ikke direkte kontakt med lærerne, men det har ikke været et problem for Anna.

 - Mine lærere har alle været hjælpsomme og i godt humør. Har jeg været i tvivl eller haft spørgsmål, har jeg altid fået svar på mail eller ved at booke en tid til at snakke med dem på telefonen.

Anna fortsætter med hf-enkeltfag lidt endnu, inden hun søger ind på pædagoguddannelsen.

 

Læs mere om hf-enkeltfag her: Hf-enkeltfag