Om VUC Syd

fremtiden er din

VUC Syd er et selvejende uddannelsescenter under staten, der tilbyder uddannelse for unge og voksne. Vi er i alt ca. 180 medarbejdere, og ca. 6.000 kursister er hvert år tilmeldt enkelte fag eller hele forløb. VUC Syd består af afdelinger i Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg.


Derudover tilbyder vi fjernundervisning via VUC.nu samt kurser til virksomheder og ledige tilmeldt jobcentre.

Fleksibel undervisning

VUC Syd har et væld af tilbud til alle aldre - og vi er fleksible, så der også er noget, der passer til dig. Det gælder også tid og sted. Så for dig, der ønsker frihed til uddannelse på dine præmisser, tilbyder VUC Syd også fjernundervisning via VUC.nu.
Vi underviser i alt fra grundlæggende læsning, skrivning og regning til fag på højeste gymnasiale niveau.

Driftsoverenskomst

Vi har driftsoverenskomst på Voksen Specialundervisningsområdet (VSU) med Sønderborg Kommune. Se mere på www.vsusyd.dk