Jobparate borgere besøgte VUC Syd i Sønderborg

Torsdag formiddag bød VUC Syd i Sønderborg velkommen til cirka 100 jobparate borgere til uddannelsesmesse. På messen stod repræsentanter fra SOSU Syd, EUC Syd, BC Syd, Slagteriskolen ZBC (Roskilde), EASV og ikke mindst VUC Syd klar til at informere de besøgende om uddannelser med gode jobmuligheder.

- Det er en fornøjelse for os at lægge lokaler til uddannelsesmessen. Sønderborg Jobcenter ledte efter egnede lokaler til arrangementet, og vi er glade for at kunne hjælpe til. På VUC Syd har de besøgende på messen i dag haft gode muligheder for at blive vejledt og opkvalificeret før deres valg af uddannelse og job. På VUC Syd har vi lagt særlig vægt på at præsentere vores tilbud for personer med læse- og regnevanskeligheder, vores 9./10.-klasse for voksne og vores fleksible tilbud om hf-enkeltfag. Det er vores erfaring, at det ofte er her, at de jobparate kan have fordel af et målrettet uddannelsesforløb, så de er helt klar til at gå videre til for eksempel en erhvervsuddannelse, siger Henrik Uldbjerg, vejleder på VUC Syd.

Hvis du også går med tanker om at komme i gang med uddannelse, er VUC Syds vejledere altid klar til at hjælpe dig i den rigtige retning. 

Se foto fra uddannelsesmessen her:

Uddannelsesmesse SON 1 Uddannelsesmesse SON 2 Uddannelsesmesse SON 3