Uddannelse i Danmark

Bor du i Sydslesvig? Så kan en uddannelse i Danmark være noget for dig! Den åbner døren til både det danske og det tyske arbejdsmarked.

På VUC Syd vil du opleve et voksent uddannelsesmiljø med engagerede lærere og plads til alle.

Kom videre med hf

Med vores hf-uddannelser har du god mulighed for at finde et forløb, som får dig godt videre til drømmeuddannelsen. Du kan for eksempel vælge en 2-årig hf, som giver dig adgang til en lang række uddannelser. Med en overbygning (SOF) på et halvt års tid får du også adgang til universitetsuddannelser. 

Du kan også vælge en af vores målrettede hf-pakker. Her tager du på et år de fag, som giver dig adgang til drømmeuddannelsen til for eksempel pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver.

Styrk dit danske

På VUC Syd kan du også få undervisning i dansk - på grundlæggende niveau og helt op til højeste gymnasiale niveau. 

FVU-dansk er til dig, der ønsker at blive bedre til at læse, skrive og stave. Er du tosproget, er FVU-start måske noget for dig. 

Har du nogenlunde styr på dansk, så kan almen voksenuddannelse (avu) også være en mulighed for at styrke dit danske endnu mere. Avu kan også være starten for dig, som ikke har alle forudsætninger for at starte på hf. 

Du skal som udgangspunkt være 25 år for at blive optaget på avu, men under særlige omstændigheder kan du også blive optaget på avu, når du er fyldt 18 år.

SU - Statens Uddannelsesstøtte

Du kan få SU efter gældende regler. Tal med vejlederen om dine muligheder, når du tilmelder dig. 

VUC hjælper dig

På VUC Syd står vi alle klar til at hjælpe dig godt igennem uddannelsen. Vores lærere, studievejledere og mentorer støtter dig, når du har brug for det. Der er også mulighed for at søge om SPS - specialpædagogisk støtte. Læs mere om SPS her

Lige over grænsen

Vores skoler nærmest grænsen til Tyskland ligger i Sønderborg, Aabenraa og Tønder, så der er ikke langt. Du har også gode muligheder for at komme frem med offentlig transport.

Kontakt VUC Syd på telefon 7361 3333 for yderligere informationer eller book en samtale for tilmelding. Du er også velkommen til at kontakte vores vejleder Barbara Lange direkte. Du fanger hende på bl@vucsyd.dk. 

Lenia valgte hf i Danmark

- Lærerne på VUC er meget personlige på en måde. Man kan mærke, at de rigtig gerne vil hjælpe dig og tage hånd om dig. For eksempel har jeg det ret svært med engelsk. Min lærer tog sig ekstra tid til at hjælpe mig, så jeg kom godt igennem.

Lenia valgte hf i Danmark

Amy kører dagligt fra Flensburg

- Vi har et rigtig godt sammenhold i klassen, og fordi vi er flere, som kører fra Flensburg, så kan vi skiftes til at køre. Det er hyggeligt, og så hjælper det også til at motivere mig til at komme ud af sengen hver dag, at der er nogen, der venter på at køre sammen med mig.

Amy kører dagligt fra Flensburg