Professionspakker

Vil du være sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver? Drømmer du om at tage en eux, eller vil du skræddersy din egen hf-uddannelse?

Hvis du allerede nu ved, at det er den vej, du vil, så kan du blive hurtigt klar med en professionspakke, der er sammensat af netop de hf-enkeltfag, du har brug for. Det tager kun et år at tage de fag, der gør dig klar til optagelse på din næste uddannelse. 

Du er velkommen til at kontakte os på chatten på hjemmesiden, hvis du vil vide mere. Book en tid, hvis du overvejer at tilmelde dig.

Fjernundervisning eller på vores afdelinger?

Vi udbyder målrettede hf-forløb i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa samt på fjernundervisning, hvis du ønsker ekstra fleksibilitet til din uddannelse.

Morten Brander Pedersen, pædagogpakken

- Det bedste ved VUC Syd for mig er, at der har været så passionerede lærere. Jeg synes netop det, at de er villige til at møde dig i øjenhøjde er en kæmpe motivationsfaktor.

Louise Bendig, pædagogpakken

- Jeg har virkelig fået blod på tanden for pædagoguddannelsen efter forløbet på VUC Syd. Jeg glæder mig meget til at komme i gang - jeg har søgt om en plads på pædagoguddannelsen ved UC SYD i Aabenraa, så nu venter jeg bare spændt på svar, siger Louise Bendig.

Louise Bendig, pædagogpakken

Carina Lemtorp, pædagogpakken

- På VUC Syd fik jeg ikke bare en supergod klasse, jeg fik også nogle virkelig dygtige lærere. De tog sig af alle i klassen, og havde jeg svært ved noget, så hjalp de mig altid videre, siger Carina Lemtorp, der tog pæadgogpakken på VUC Syd og nu læser videre på UC SYD.

Carina Lemtorp, pædagogpakken

Anne Margrethe Voss Hansen, pædagogpakken

- Man skal ikke igennem en masse for at komme ind til kernen. Det kan jeg godt lide, siger Anne Margrethe Voss Hansen, der tager pædagogpakken.

SKEMAER PROFESSIONSPAKKER PÅ HF

Ovenforkan du se skemaerne for hf-pakker- med forbehold for ændringer. 

Vær opmærksom på, at der kan være flere lektioner end angivet i skemaet - de vil i så fald foregå som virtuel undervisning. Vejlederen vil oplyse dig herom ved tilmelding.

Korte fakta om hf-professionspakker

  • Optagelseskrav

    Som udgangspunkt en afsluttet 9. eller 10. klasse eller lign. Du kan dog tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse.

    Nogle forløb kræver, at du har relevant erhvervserfaring.

    Kontakt vores vejledere.

  • Deltagergebyr og SU

    Deltagergebyr - enten 550 eller 1400 kroner pr. fag. Læs mere om deltagerbetaling her. Du kan også læse om mulighed for refusion af deltagegebyr. 

    Du kan få SU efter gældende regler.

  • Vores hf-pakker

    Du kan vælge mellem tre hf-pakker:

  • Varighed og studiestart

    En hf-pakke varer et år, og du kan starte på pakkerne i januar og august.

  • Tilmelding

    Kontakt vores vejledere.

  • Hvor

    Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa samt som fjernundervisning

Ansøgning og tilmelding

Tilmelding sker via vores vejledere, der kan fortælle dig mere om optagelseskrav, holdoprettelse og meget mere.

De enkelte hf-forløb består af hf-enkeltfag og vil blive oprettet og gennemført, såfremt der er nok kursister tilmeldt.

Det formelle optagelseskrav til hf-enkeltfag er, at du som minimum har dansk på et niveau, der svarer til folkeskolens 10. klasses udvidede niveau. Ansøgere uden dansk folkeskole skal have bestået en danskprøve, mindst dansk som 2.sprog eller studieprøven/danskprøve 2. Derudover skal du have gennemført 10. klasse i matematik og engelsk eller have tilsvarende kvalifikationer og et andet fremmedsprog (tysk eller fransk) samt fysik/kemi på 9.
Optagelse af ansøgere til hf-enkeltfag kan tidligst ske et år efter, at ansøgeren har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og optagelse sker efter en konkret, individuel vurdering.