Vil du være sygeplejerske?
Med denne pakke af hf-enkeltfag kan du kvalificere dig til optagelse på professionsbacheloruddannelsen til sygeplejerske.
Du tager fire hf-enkeltfag, hvorefter du kan søge ind på uddannelsen til sygeplejerske via kvote 2 (OBS: Du skal ud over hf-forløbet også have ni måneders erhvervserfaring).
Du kan læse mere om den videre uddannelse til sygeplejerske og adgangskravene her på UC SYDs hjemmeside: sygeplejerske.
Fjernundervisning på sygeplejerskepakken
Du kan også tage sygeplejerskepakken som fjernundervisning eller e-læring. Det er noget for dig, hvis du har brug for ekstra fleksibilitet i din uddannelse – måske fordi du har børn, arbejde ved siden af eller lignende.
Hvordan er det at læse til sygeplejerske?
Se med her og bliv klogere på livet på sygeplejerskeuddannelsen på UC SYD:
Korte fakta om hf-forløb - sygeplejerske
-
Optagelse
10. klasse eller lign.
-
Varighed
Et år
-
Mulighed for SU
Ja
-
Studiestart
Januar og august
-
Tilmelding
Kontakt vores vejledere
-
Hvor
Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa og på fjernundervisning.
-
Pris
Deltagergebyr - 550 kroner pr. fag. Læs mere om deltagerbetaling og refusion
-
Videre i uddannelsen
Læs mere om uddannelsen til sygeplejerske i Uddannelsesguiden.
-
Obligatoriske fag i hf-forløbet
Dansk A
Engelsk B
et af fagene: matematik B, biologi B, fysik B eller kemi B (forudsætter, at C-niveau er bestået)samt enten samfundsfag C eller psykologi C
SKEMAER PROFESSIONSPAKKER PÅ HF


Ansøgning og tilmelding
Tilmelding sker via vores vejledere, der kan fortælle dig mere om optagelseskrav, holdoprettelse og meget mere.
De korte målrettede hf-forløb består af hf-enkeltfag og vil blive oprettet og gennemført, såfremt der er nok kursister tilmeldt.
Det formelle optagelseskrav til hf-enkeltfag er, at du som minimum har dansk på et niveau, der svarer til folkeskolens 10. klasses udvidede niveau. Ansøgere uden dansk folkeskole skal have bestået en danskprøve, mindst dansk som 2.sprog eller studieprøven/danskprøve 2. Derudover skal du have gennemført 10. klasse i matematik og engelsk eller have tilsvarende kvalifikationer og et andet fremmedsprog (tysk eller fransk) samt fysik/kemi på 9.
Optagelse af ansøgere til hf-enkeltfag kan tidligst ske et år efter, at ansøgeren har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og optagelse sker efter en konkret, individuel vurdering.